Stadig flere virksomheder transporterer varer i containere. Den stigende brug af denne transportform udtrykker den omfattende globalisering af produktionen. Vi forventer, at udviklingen fortsætter. Derfor er containertrafikken ét af vores indsatsområder.
Strategisk indsatsområde På Fredericia Havn er der allerede en veludbygget containerterminal, men vi planlægger at styrke forholdene for feedertrafikken i Fredericia yderligere. Dette vil kunne øge frekvensen af anløb. I Nyborg undersøger vi i øjeblikket muligheden for at etablere en stor containerterminal. Terminalen vil have en attraktiv placering i forhold til markederne omkring Østersøen.
Containerbranchen er attraktiv. Den har betydning for det øvrige erhvervsliv i lokalområdet, da mange nye aktiviteter følger i kølvandet på containerterminaler.
|
| 

|