Om ADPTerminalerForretningsområderKunde hos ADPServicevirksomheder
 
Til forsidenEngelskSite-mapJuridisk information
14. august 2007
Vindmøller udskibes fra Nyborg

I begyndelsen af august blev de første af i alt 48 vindmøller udskibet fra Nyborg Havn, der drives af Associated Danish Ports A/S (ADP A/S), der også driver havnene i Fredericia og Middelfart. Det er Siemens Wind Power der har indgået aftalen med ADP A/S om udskibning  af vindmøllerne, der skal opstilles på Lillgrund ud for Malmø. Det bliver Sveriges største offshore vindmøllepark. Aftalen indbærer leje af et 50.000 kvadratmeter stort areal på havnen.

Optimale forhold

Placering af de første vinger og tårne på skibet gik planmæssigt, og det kunne forlade Nyborg Havn under optimale vejrforhold. Efter 21 timers sejlads ankom skibet planmæssigt til Lillgrund ved Malmø, hvor møllerne blev monteret direkte på fundamenterne til havs. Derefter kunne mandskab og skib returnere til Nyborg for at gentage processen.

Nyborg Havn udvides

Ordren fra Siemens Wind Power er endnu et signal om positiv udvikling på ADP’s østfynske havn, der oplevede rekordstor godsomsætning i 2006. Nyborg Havns beliggenheden lige ved motorvejen, store friarealer tæt ved kajen og stor vanddybde gør den ideel til blandt andet projektlaster. For at give havnen optimale vækstmuligheder, har ADP planer om at udvide dybvands-kajen. ”Med en investering på cirka 20 mio. kr. vil vi gøre Nyborg Havn endnu mere attraktiv,” siger formand for ADP’s bestyrelse, Arne Tirsgaard. Der lægges 160 meter til den 210 meter lange kaj - med 11 meters vanddybde - så den når helt op på 370 meter. Endvidere udvides havnearealet med 18.000 kvadratmeter.



 





Kontakt ADP
Bestil materiale
Skibstrafik
Kort
Links
Presseservice

Associated Danish Ports A/S · Vesthavnsvej 33 · 7000 Fredericia · Tlf. 7921 5000 · Fax 7921 5005 · E-mail: post@adp-as.dk