Om ADPTerminalerForretningsområderKunde hos ADPServicevirksomheder
 
Til forsidenEngelskSite-mapJuridisk information
11. september 2003
Pressemeddelelse


Mobile kraner

Normalt flytter de last. Men nu er det deres tur til at blive flyttet. Associated Danish Ports A/S har valgt at bytte om på to kraner. Den ene mobilkran af mærket Gottwald HMK90 flyttes fra Nyborg til Middelfart. Her bytter den plads med en anden mobilkran af mærket Demag MC 300RQ. Det er løsningen af en ny opgave, som afstedkommer flytningen.

Selvom der er tale om mobilkraner, er kranerne på grund af deres størrelse og vægt ikke mobile i ordets gængse forstand. Den ene kran vejer 113 tons – den anden 58 tons. Selve flytningen er lagt i hænderne på Julius Mortensen Shipping A/S med speciale og erfaring indenfor håndtering af sværgods. Transportløsningen indebærer blandt andet anvendelse af en stor transportpram.

Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Med en årlig godsomsætning på mere end 17 mio. tons er virksomheden Danmarks største havnesystem.

For yderligere information kontakt venligst administrerende direktør Jens Peter Peters, Associated Danish Ports A/S på telefon 7921 5000. For yderligere information om håndtering af sværgods kontakt venligst administrerende direktør Lars Hoffmann, Julius Mortensen Shipping A/S på telefon 7620 5020.

For yderligere information om Associated Danish Ports A/S inviterer vi Dem også til at besøge vores hjemmeside på www.adp-as.com.

Til nyhedsarkiv

Top



 
Kontakt ADP
Bestil materiale
Skibstrafik
Kort
Links
Presseservice

Associated Danish Ports A/S · Vesthavnsvej 33 · 7000 Fredericia · Tlf. 7921 5000 · Fax 7921 5005 · E-mail: post@adp-as.dk