Om ADPTerminalerForretningsområderKunde hos ADPServicevirksomheder
 
Til forsidenEngelskSite-mapJuridisk information
26. januar 2007
ADP A/S' godsmængde 2006

Vækst i Ro/Ro, containere og øvrige godstyper

Bestyrelsesformand udtrykker tilfredshed med en samlet stigning på 10 procent i godsmængden på alle øvrige områder end råolien

Container og Ro/Ro godsområderne oplevede vækstrater på henholdsvis 30 og 40 procent i 2006, mens Associated Danish Ports A/S’ største godsområde, råolien faldt med 11 procent svarende til 1,4 mio. ton pga. faldende olieproduktion i Nordsøen.

"På trods af et dyk i udskibning af råolie - fra cirka 12,5 mio. tons i 2005 til cirka 11,1 mio. tons i 2006 - opnåede vi en tilfredsstillende godsomsætning i ADP, idet vore øvrige godsområder tilsammen steg med cirka 450.000 ton," udtaler bestyrelsesformand for Associated Danish Ports (ADP) Arne Tirsgaard.

"Den markante stigning på 450.000 t (10 %) på de godsområder, havnen har mulighed for at påvirke, er primært udtryk for den øgede aktivitet på Fredericia Havn, hvor der i løbet af 2006 blev indsat et større skib på Ro/Ro ruten til Baltikum og Rusland, og hvor antallet af containerskibsafgange til Hamborg blev fordoblet. ADP er inde i en positiv udvikling, og vi ser frem til at kunne gennemføre den planlagte strukturændring på Fredericia Havn, som netop vil tilgodese godsområder i vækst," udtaler Arne Tirsgaard. "Vi forventer, at fremgangen vil fortsætte, idet vi oplevede en fin kundetilgang i 2006."

Den samlede godsomsætning i ADP’s tre havne i Fredericia, Nyborg og Middelfart blev på cirka 16,9 mio. tons i 2006 mod cirka 17,8 mio. tons i 2005, da ADP opnåede sin hidtil højeste godsomsætning.

I Nyborg Havn blev den rekordhøje godsomsætning i 2005 på cirka 545.000 ton fulgt op af et endnu bedre resultat i 2006 på 577.000 ton.

Også Middelfart Trafikhavn oplevede stor succes i 2006. I løbet af de tre år, havnen har eksisteret, er den stort set blevet fyldt op med aktiviteter og er blandt andet centrum for materialer til bygge- og anlægsindustrien samt vejsalt til hele området.

ADP’s årsregnskab, der forventes at være på niveau med sidste års regnskab, offentliggøres i forbindelse med generalforsamlingen i april.

Yderligere oplysninger om ovenstående fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Arne Tirsgaard på tlf. 21 18 50 74.

 



 
Kontakt ADP
Bestil materiale
Skibstrafik
Kort
Links
Presseservice

Associated Danish Ports A/S · Vesthavnsvej 33 · 7000 Fredericia · Tlf. 7921 5000 · Fax 7921 5005 · E-mail: post@adp-as.dk