Om ADPTerminalerForretningsområderKunde hos ADPServicevirksomheder
 
Til forsidenEngelskSite-mapJuridisk information
Totalrenoveringen af Holstensvej nærmer sig sin afslutning


Totalrenoveringen af Holstensvej i Fredericia nærmer sig nu sin afslutning. Associated Danish Ports A/S (ADP) har i løbet af de sidste par år været i gang med en total opgradering af Holstensvej, så den kommer til at fremstå som en helt ny og tidssvarende vej. Fra og med onsdag den 26. oktober tager ADP fat på sidste del af renoveringen med asfaltbelægningen på Holstensvej.

Asfaltering omkring signalanlægget
- I juni 2004 blev havnens nye indfaldsvej fra Holstensvej f.eks. indviet. I den forbindelse blev der også opsat et signalanlæg, som har været med til at højne trafiksikkerheden på strækningen, og der er især taget hensyn til de bløde trafikanter, fortæller ingeniør hos ADP, Jesper Pedersen og tilføjer, at også hele vejafvandingen på Holstensvej er som ny, ligesom en stor del af hovedkloakken er blevet udskiftet.

- Vi har allerede lavet et nyt asfaltslidlag på hovedparten af Holstensvej. I de kommende dage vil den sidste del omkring signalanlægget på Holstensvej og Centerhavnsvej også blive asfalteret og opstribet. Det vil selvfølgelig medføre nogle gener for trafikanterne, men vi vil sætte skilte op, som tydeligt viser, hvor man må køre. Der vil under hele vejarbejdet være et spor farbart på Holstensvej og Centerhavnsvej.

- Når asfaltbelægningen omkring signalanlægget er på plads, kan vi betragte renoveringen af Holstensvej som afsluttet, fortæller Jesper Pedersen.

Kontakt venligst Jesper Pedersen på tlf. 7921 5000 for yderligere information eller klik ind på www.adp-as.com. ADP ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Med en årlig godsomsætning på mere end 17 mio. tons er virksomheden Danmarks største havnesystem.

Til nyhedsarkiv

Top



 
Kontakt ADP
Bestil materiale
Skibstrafik
Kort
Links
Presseservice

Associated Danish Ports A/S · Vesthavnsvej 33 · 7000 Fredericia · Tlf. 7921 5000 · Fax 7921 5005 · E-mail: post@adp-as.dk