Om ADPTerminalerForretningsområderKunde hos ADPServicevirksomheder
 
Til forsidenEngelskSite-mapJuridisk information
3. januar 2006
Stål for 30 mio. dollar skal vaskes og op på lager

Stålrør og -profiler til en anslået værdi af ca. 30 millioner dollar bliver i disse dage losset, vasket og lagt på lager i Fredericia Havn. Det er bulkcarrieren »Vertigo«, der sank tidligere på måneden efter en kollision i Storebælt, som nu er ved at blive tømt for sin kostbare last, inden hun skal på værft. Shipping.dk i Fredericia står bag den meget usædvanlige redningsoperation, som bliver overvåget af repræsentanter fra fire store stålfirmaer i USA, som havde købt stålet bl.a. til genopbygning af New Orleans.

- Omkring 60 personer fra en række virksomheder er indtil nu involveret i den usædvanlige opgave, som går ud på at sikre den kostbare last af stål, indtil den kan komme ombord på det samme skib eller et andet med kurs mod USA. Den kraftige snestorm har ikke gjort arbejdsforholdene lettere for de mange folk på Kaj 21, hvorfra stålet transporteres på lastbiler til arealet mellem Vesthavnen og Holstensvej, hvor det foreløbig skal oplagres. Så snart de lange stålrør eller profiler er hejst fra lastrummet over på en lastbil, går mandskab fra K2 Rengøring i Fredericia gang med at spule stålet, som har været udsat for saltvand. 

En operation, der kræver plads
-
 Vi har oplevet en stor velvilje fra Associated Danish Ports omkring den her redningsoperation, siger Lars Hoffmann, som oplyser, at det kræver et areal på godt 15.000 kvadratmeter at opbevare de mange stålrør og -profiler, så det var en betingelse for, at man kunne påtage sig opgaven.

På bunden af Storebælt
Det var i Storebælt, tæt ved T-ruten mellem Langeland og Agersø, at »Vertigo« kolliderede med det polske fragtskib »Ziemia Lodzka« den 7. december. Bulkcarrieren »Vertigo« fik slået et stort hul i siden og begyndte at tage vand ind, før det stillede sig på bunden af Storebælt. Derfor skal en del af lasten vaskes for at undgå korrosion. Den 23 mand store besætning måtte gå i redningsbådene efter kollisionen, men alle slap uskadte fra søulykken, og nyt mandskab er på vej til Fredericia.

Måske på værft i Fredericia 
Når »Vertigo« er tømt skal der tages stilling til, hvor skibet skal på værft for at få repareret det store hul i siden, som nu er dækket af en 10 tons tung og 120 kvadratmeter stor stålplade. Repræsentanter for det græske rederi, der ejer den 32.000 tons store bulkcarrier, ventes til Fredericia efter Nytår, og her skal man efter al sandsynlighed forhandle med Fredericia Skibsværft om en dokning og efterfølgende reparation af skibet.

Top



 
Kontakt ADP
Bestil materiale
Skibstrafik
Kort
Links
Presseservice

Associated Danish Ports A/S · Vesthavnsvej 33 · 7000 Fredericia · Tlf. 7921 5000 · Fax 7921 5005 · E-mail: post@adp-as.dk