Om ADPTerminalerForretningsområderKunde hos ADPServicevirksomheder
 
Til forsidenEngelskSite-mapJuridisk information
14. marts 2008
Flot fremgang i ADP i 2007

Regnskabsåret 2007 blev endnu et godt år for Associated Danish Ports A/S (ADP) med en omsætningsstigning på 8 %, en meget tilfredsstillende indtjening og en fremgang som forventet på flere godsområder.

 

 ”Både omsætning og indtjening fortsætter med at stige. Og så er vi er igen i 2007 gået frem på de godstyper, hvor vi selv har kunnet påvirke udviklingen. Det er særdeles positivt,” udtaler bestyrelsesformand Arne Tirsgaard.

 

Omsætningen nåede i 2007 op på 101,5 mio. kr., hvilket er en fremgang i forhold til 2006 på godt 7 mio. kr. svarende til 8 % fremgang. Driftsresultatet (EBITDA) gik ligeledes frem og nåede 42,7 mio. kr. svarende til en fremgang på 3 mio. kr. eller 8 %.

 

Resultatet efter skat blev 35,7 mio. kr. Det er en fremgang på 10 mio. kr. eller godt 37 %.

Resultat efter skat er positivt påvirket af frasalg af tekniske anlæg samt arealer for 8,8 mio. kr. Endvidere er der hensat 5 mio. kr. til forventede omkostninger i forbindelse med deponering af urenset jord på Fredericia Havn.

 

Der er i 2007 foretaget investeringer for 40 mio. kr. Investeringerne omfatter blandt andet anskaffelse af ny mobilkran til Fredericia Havn samt opgradering af Vesthavnen i Fredericia.

 

Den samlede godsomsætning blev positivt påvirket af fremgang indenfor flydende bulk, fast bulk, Ro/Ro, containere samt stykgods med næsten 0,5 mio. tons. Som forventet faldt udskibningen af råolie med 0,8 mio. tons. Den samlede godsomsætning nåede 16,6 mio. tons.

 

Godsomsætningen i Middelfart Trafikhavn nåede 0,3 mio. tons i 2007 mod 0,2 mio. tons i 2006. En fremgang på 42 %.

 

Ny rekordomsætning i Nyborg Havn

 

”Både omsætning, indtjening og godsmængde steg i 2007. Havnen er inde i en markant udvik-ling,” siger bestyrelsesformand Arne Tirsgaard.

 

Omsætningen nåede i 2007 op på 14,7 mio. kr. Fremgangen er på 4 mio. kr. svarende til 37 %. Godsomsætningen steg med 150.000 tons til 732.000 tons svarende til 27 %. Der er fremgang på begge havneafsnit i Nyborg. Og den positive udvikling forventes at fortsætte i forbindelse med NCC Råstoffers etablering af en ny terminal for sømaterialer i 2008.

 

” Vi er derfor glade for, at vi i princippet har truffet beslutning om at udbygge kaj 25 med ca. 150 m kaj og et nyt kajområde på ca. 18.000 m2. Det tegner samlet godt for den videre udvikling af Nyborg Havn,” udtaler Arne Tirsgaard.

 

Yderligere oplysninger om ovenstående fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Arne Tirsgaard på tlf. 21 18 50 74.

 

Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Besøg www.adp-as.com for yderligere information. 

 



 
Kontakt ADP
Bestil materiale
Skibstrafik
Kort
Links
Presseservice

Associated Danish Ports A/S · Vesthavnsvej 33 · 7000 Fredericia · Tlf. 7921 5000 · Fax 7921 5005 · E-mail: post@adp-as.dk